Teamudvikling

Jeg kan bidrage til et godt arbejds-miljø.

Teamudvikling

Oplever dit team udfordringer eller vanskelige situationer, der begrænser teamets potentiale i at videreudvikle sig, kan jeg tilbyde at facilitere session(er) og sikre, at relevante emner og input kommer ”på bordet”. I disse sessioner sørger jeg for, at vi beskæftiger os med de problemer, der bringer jer fremad som et team. Som en del af denne service tilbyder jeg blandt andet teamværktøjer og tests.

Har du støj i et team, en afdeling, eller afdelingerne imellem, hvor samarbejde og den gode vilje til at få løst udfordringerne sammen ikke fungerer tilfredsstillende? Har I fået en medarbejder undersøgelse eller/og en APV (arbejdspladsvurdering) hvor der er plads til forbedringer, så lad mig hjælpe med at facilitere præsentationen og  få lavet de drøftelser i teamet, der er nødvendige for at alle kommer videre.

En god dag på jobbet

Alle går på arbejdere med en intention og  et håb om at have en god dag. Jeg har endnu aldrig mødt nogen,  som har sagt ”jeg håber på en rigtig dårlig dag på jobbet, hvor min chef brokker sig, og mine medarbejdere/kollegaer er sure, demotiverede og bare imod alt hvad jeg siger og gør”. Vi vil alle gerne have en god dag på jobbet, hvor man føler, at man bidrager og i løbet af dagen gør en positiv forskel.

Det koster på bundlinjen, når der er støj, udfordringer, fnidder og manglende samarbejde. Det gælder om at få stoppe negative spiraler, finde en løsning, så man fastholder gode medarbejdere og beskytter sin forretning.

Gennem arbejdslivet vil man nogen gange opleve at det slet ikke er sjovt, motiverende og udviklende at gå på arbejde. Og det er her, jeg kan hjælpe til med at få afdækket det, som fylder og hjælpe med at få identificeret vilkår, som ikke kan ændres  samt de forhold, som man faktisk godt kan ændre på. Jeg laver sammen med dig og/eller virksomheden en plan med aktiviteter til at komme videre og få skabt en god arbejdsplads, hvor samarbejdet fungerer.

Dårligt arbejdsmiljø

Jeg har gennem mit arbejdsliv oplevet mange teams, som af forskellige årsager ikke har fungeret, og hvor der er blevet snakket i krogene, har været et dårligt samarbejde, og hvor medarbejdere er gået hjem med ondt i maven samt blevet syge af det dårlige arbejdsmiljø.

Som HR er jeg blevet kontaktet af lederen eller leders leder og har fået indblik i, hvordan det stod til  i afdelingen/teamet. Jeg har stillet mine spørgsmål for at få så god indsigt i det, der foregår som muligt. Hvad sker der, hvordan kommer det til udtryk, hvem er involveret, hvilke roller har de berørte i teamet  med videre. På den måde har lederen og jeg fået et fælles billede af teamet. Herefter er jeg kommet med et forslag til en eller flere aktiviteter og efterfølgende faciliteret disse,  som kan være med til at komme videre og få skabt et bedre arbejdsmiljø i teamet.

Det har været lige fra samtaler med berørte medarbejdere, seance med hele teamet, seance med nogle i teamet og seancer med flere afdelinger. Alt efter, hvad der har givet mening. Det gennemgående element er at få skabt et rum, hvor man kan få talt om det, som fylder, få indsigt i,  hvad forskellige medarbejdere tænker og tror og få hjulpet med at få fokus på det, som bringer os sammen og hjælper os videre som team.

Uforpligtende samtale

Du kan få en gratis og uforpligtende for-samtale på 15 minutter. Det foregår på telefonen. Ring på tlf. 27852319 eller send en sms. Herefter kan du beslutte, om du ønsker et samarbejde.